Emile de Laveleye er født i Bruges, Belgien d. 5. april 1822. Indtil 1864 var han bosat i Gand, hvor han var advokat. Samtidig var han ivrigt optaget af arkæologi, historie, sprog, litteratur, etik, kunsthistorie, politik, nationaløkonomi og sociale studier. I 1864 overtog han et professorat i politisk økonomi ved universitetet i Liege.

     Ved verdensudstillingen i Paris i 1867 var han medlem af juryen i afdelingen for de skønne kunster. Han var medlem af: det belgiske »Academie royale«, korresponderende medlem af l'Institut de France, medlem af l'Institut de droit international samt af et stort antal udenlandske selskaber.

     Laveley skrev en række bøger, omfattende folkeoplysning, politiske spørgsmål, nationaløkonomi, landøkonomiske forhold og ejendomsformer i forskellige lande.
Det er dette sidste værk, som har interesse her.

Jeg har anført Laveleye som præ-georgist. Dette er ikke helt korrekt. Han skrev samtidig med Henry George, men han har nok ikke læst George.
Som George var han for fælles ejendomsret til jord, men han kom til dette resultat på en anden måde end George. Han brugte historisk materiale og anvendte sammenlignende betragtninger.

     Han hentede data fra Rusland, Java, Tyskland, Grækenland, Balkan, Schweiz, Holland mv. Overalt, fandt han, var jord fælles ejendom indtil meget sent i den sociale udvikling. Men selvom han nåede de samme konklusioner som George, opnåede han ikke at give en løsning, som kunne tilfredsstille et moderne samfund. Hans forslag var baseret på det system, som var etableret i de schweiziske kantoner; et forslag helt utilfredsstillende for et moderne kapitalintensivt samfund.

     Men Laveleys undersøgelser over ejendomsretten til jord mangler helt i Henry Georges værker. Derfor supplerer disse samtidige værker hinanden.

     Henry George nævner Laveleye bl.a. i Fremskridt og Fattigdom, afsnit 6.