Hvorfor er vi georgister? Et fælles træk, og måske det eneste, er grundskylden. Derfra spreder vi os i alle retninger med forskellig opfattelse af hvorfor og hvordan denne grundskyld skal opkræves, hvor hurtigt dette skal ske, om der skal ydes erstatning til nuværende jordejere, hvordan denne erstatning eventuelt skal ydes og af hvem og sidst men ikke mindst om samfundets udgifter vil kunne dækkes af provenuet fra grundskylden.

     Men vi har da ikke noget ønske om at betale grundskyld? Jeg foretrækker at beholde mine penge selv. Det gør alle andre også, tror jeg.

     Så når vi går ind for grundskyld, ligger der nogle tanker bagved. For de fleste af os er det ikke noget tillært, vi har ikke lært om det i skolen. Det er heller ikke af vane, da vi jo ikke kender til det fra vores opvækst. Det er snarere noget empirisk, som vi hver især har givet nogle tanker ud fra vores egne specielle forudsætninger, og som vi har fundet nogle løsninger på. Og efter læsning af Henry George, eller måske Severin Christensen,  er det hele så faldet på plads

   For Henry George gjaldt det fattigdommen. For Severin Christensen var hovedspørgsmålet ret og uret, enhver sit. Udgangspunktet altså henholdsvis økonomi og etik. Og det viser sig, at de ud fra hver deres udgangspunkt når til det samme resultat, betaling af (grund)skyld. Og var Henry Georges udgangspunkt end fattigdommen, glemmer han dog ikke retten, idet han, inden han afslutter sin undersøgelse, spørger: Er det ret? Jeg ved ikke om Severin Christensen også spørger om Ret vil afskaffe Fattigdom – eller om dette er et overflødigt spørgsmål.

     Men er de to end enige om opkrævning af grundskyld, når de ikke til samme resultat for så vidt angår anvendelse af provenuet. Her går Henry George ind for velfærdssamfundet medens Severin Christensen fastholder retssamfundet. Henry George havde løst fattigdommens problem, og han mente vel at kunne bedre de almene kår yderligere ved at anvende provenuet fra grundskylden til fælles bedste. Severin Christensen derimod kan ikke gå på kompromis med retten og anvende den enkeltes ejendom til fælles formål.

     Men hvorfor er det da så vigtigt at opkræve grundskyld? Ja, det ses måske tydeligst i mindre udviklede eller mindre komplicerede samfund som fx. Zimbabwe og Brasilien. I industrialiserede samfund som det danske er forholdene mere skjulte. Her er det vanskeligt at se jorden for bare bygninger, og problemet overskygges af at ejendomsretten til jorden er spredt på så mange mennesker.

     Brasilien - dette store rige land med så mange fattige mennesker. Hvorfor er der så mange af den slags mennesker? Ja, der er blandt andet 13 mio. jordløse  bønder, og der findes storgodsejere, som har meget mere jord end de kan bruge; enorme arealer ligger øde hen. Præsidenten har et lovforslag om ekspropriation af jord til uddeling blandt bønderne. Men indføres blot en begrænset grundskyld, vil godsejerne nok ikke beholde jord, som de ikke bruger og får udbytte af, og jorden vil blive frigivet til de bønder, som så gerne vil dyrke den. Disse bønder bliver måske ikke rige, men de vil ikke længere være fattige. Nogen vil bruge meget jord, andre kun lidt, men jorden vil være til rådighed for dem, som ønsker at bruge den mod betaling af den særfordel, de opnår. Opkrævning af grundskyld gavner altså, ser vi, også før vi har besluttet hvad provenuet skal bruges til.

     I Zimbabwe har præsident Robert Mugabe forsøgt at opfylde et gammelt løfte: at tage jord fra hvide landmænd, for at give det til sorte landmænd og krigsveteraner. Men løser det problemet? Ja, for de heldige sorte, men ikke for de store masser, som ingen jord får. Er de bedre stillet med sorte jordejere end med hvide? Hvis Mugabe i stedet ville opkræve grundskyld vil jorden reelt komme til at tilhøre alle indbyggere, ikke kun de hvide, ikke kun de heldige sorte, men alle, både rig og fattig, hvid og sort og jorden vil måske blive dyrket af de 'bedst egnede', til gavn for alle.

     Disse eksempler viser tydeligt at grundskyld skal opkræves for at gøre jorden tilgængelig for dem, som ønsker at bruge den og for at sikre at alle har mulighed for at skabe sig en tilværelse som uafhængige og frie mennesker. Og grundskyld skal opkræves uanset om samfundet har behov for det provenu, som grundskylden giver. Det væsentlige er opkrævningen – ikke provenuet.

     Men her når vi til et væsentligt – og blandt georgister hyppigt diskuteret emne. Kan grundskylden 'slå til'? Kan grundskylden dække samfundets behov for indtægter? Henry George var ikke i tvivl, men han kendte heller ikke det moderne samfunds behov for indtægter, hævder tvivlerne.

     Henry George omtaler ikke sin løsning som et forslag, en teori eller andet. Han kalder det en sandhed. "Den sandhed, jeg her har forsøgt at klargøre," skriver han, "vil ikke let vinde frem. Havde den kunnet det, var den blevet antaget for længe siden. Men den vil finde venner, som vil arbejde for den, lide for den og, om det kræves, dø for den. Thi sådan er sandhedens magt". Men er det da kun en halv sandhed? Er det kun en sandhed i uudviklede samfund? Skal vi gå på kompromis med sandheden? Skal vi gå på kompromis med retten?  Er naturlovene indrettet således, at når civilisationen når nye højder, så skal nogle betale for at andre kan leve? Nej, sådan er det ikke.

     ”Slå-til” spørgsmålet kan naturligvis ikke besvares. Den ene størrelse, grundskylden, kan måske beregnes, men den anden størrelse, de offentlige udgifter, er naturligvis ukendt. Det spørgsmål, der rettelig bør stilles og diskuteres, er derfor:

     Kan man i et grundskyldssamfund øge det offentliges provenu ved at opkræve skatter? Kan man, når hele (eller tilnærmelsesvis hele) jordrenten inddrages af det offentlige, indføre skatter af forskellig slags og dermed øge det offentliges provenu?

     Eller sagt på en anden måde: kan summen af grundskyld og skat være større end grundskyld alene?

     Svaret på dette spørgsmål må være et klart nej, og forklaringen ligger i jordrenteloven: Lønnen afhænger af produktionsgrænsen eller af det udbytte, arbejdet kan få ved brug af de bedste naturforhold, som står det åben uden betaling.

     Et par eksempler fra den hverdag, vi kender. Vil landmanden betale samme forpagtningsafgift når skatten på hans indkomst ved at dyrke jorden stiger fra fx. 40% til 50%? Vil/kan olieselskaber tilbyde samme pris for udvindingsretten, hvis de også skal betale skat af deres fortjeneste? Vil/kan en boligkøber betale samme grundskyld, hvis han også skal betale skat af sin indkomst?

     Så spørgsmålet er: Hvor meget vil en indkomstskat på fx kr. 10 mia. reducere grundskylden? Og svaret kan være ~11 mia.? ~9 mia.? Eller?

     Er der ledig arbejdskraft i et grundskyldssamfund uden skatter, betyder det jo netop at de ledige ikke vil/kan arbejde for mindre end hvad der kan opnås på produktionsgrænsen. Indføres skatter, som rammer de beskæftigede på produktionsgrænsen, må produktion her ophøre, da lønnen ellers vil komme under den tidligere accepterede mindsteløn. Virksomheder må lukke, den totale produktion mindskes og det totale provenu til samfundet mindskes.

     Alternativt må der etableres et skattesystem, som ikke rammer produktion på produktionsgrænsen.