| Berlingske Tidende,
søndag den 29. juni 2003. (forsiden) |
| Citat |
Bolighajer sætter lejere på gaden.
Boligpres: En ny form for boligspekulation
rammer i øjeblikket det i forvejen spændte boligmarked i hovedstaden.
Lejere siges op, og huslejer pumpes op til det dobbelte. Op mod 300.000
lejere er i farezone.
|
|
|
Kommentar
|
Man kan se af ordvalget at her foregår
noget moralsk forkasteligt.
Men er det moralsk forkasteligt, at en mand vil tjene på sin investering?
Eller er det kun moralsk forkasteligt, hvis han tjener penge på
boliger?
|
Huslejespænd
|
Som det er vist andre steder på denne
hjemmeside, er der en forskel mellem markedslejen og den kontrollerede
leje - huslejespændet, kaldes det.
Denne forskel beløber sig til store
summer, nok større end de fleste forestiller sig.
Og hvor der er mange penge at hente, gøres
der også store anstrengelser for at få fat i dem. Og dette
gøres af både (potentielle) lejere og ejere.
|
| Lejekontrol: |
Lejekontrollen - hvilke konsekvenser har den?
- Begrænset antal vindere: Lejekontrollen
er en social foranstaltning, men den virker ikke således. Den kan
ikke hjælpe alle, der mangler bolig og som ikke selv kan skaffe sig
den. Den virker i retning af at favorisere de få - og i mange tilfælde
'de priviligerede'. Som derefter sørger for at beholde denne gevinst.
-
Gevinst til nogle: Lejerne tager
en stor bid af ejerens 'ejendom' ved ikke at betale den leje, som markedet
betinger.
-
Mindre udbud: Det er ikke økonomisk
forsvarligt at bygge nye lejeboliger. (se på regeringens mange forslag
på at støtte byggeri; tilskud, skattefrihed mv.)
-
'Spildt plads': Mange sidder
i for store boliger, da det er for dyrt at skifte til en passende bolig.
Har man først fået en del af denne gevinst, slipper man den
ikke igen.
-
Ny social klasse: Lejere i den
gamle boligmasse bliver en privilegeret klasse sammenlignet med tilsvarende
lejere i nyere byggeri, som er ukontrolleret eller kontrolleret på
højere niveau. Med det lavere udbud og den spildte plads drives ukontrolleret
leje op i høje priser.
-
Ejer/lejer konflikt: Et af ejerens
mål er at skifte lejere; derved kan lejen sættes op. Se overskriften.
Ejeren har ikke noget motiv til at vedligeholde bygningerne eller til at
servicere lejerne.
-
Underbeskatning: Den værdi,
som lejerne får (ved reel lav husleje) viser sig ikke i ejendomsværdierne.
Disse ejendomme bidrager således ikke med deres reelle andel af ejendomsskatterne.
Den værdi, som lejerne inddrager er skattefri. Denne priviligerede
klasse får således ikke alene en kunstig lav husleje, de betaler
heller ikke deres andel af samfundets udgifter. De resulterende højere
skatter væltes således over på deres ikke så heldige
medborgere.
|
|
|
|
Det er lettere at bekæmpe en fælles
fjende end at dele et fælles overskud! sagde Confucius.
Og det viser sig også her.
|
|