DANMARK

 
Bolighajer
Berlingske Tidende, søndag den 29. juni 2003. (forsiden)
Citat Bolighajer sætter lejere på gaden.
Boligpres: En ny form for boligspekulation rammer i øjeblikket det i forvejen spændte boligmarked i hovedstaden. Lejere siges op, og huslejer pumpes op til det dobbelte. Op mod 300.000 lejere er i farezone.

 
Kommentar
Man kan se af ordvalget at her foregår noget moralsk forkasteligt.
Men er det moralsk forkasteligt, at en mand vil tjene på sin investering?
Eller er det kun moralsk forkasteligt, hvis han tjener penge på boliger?
Huslejespænd
Som det er vist andre steder på denne hjemmeside, er der en forskel mellem markedslejen og den kontrollerede leje - huslejespændet, kaldes det.
Denne forskel beløber sig til store summer, nok større end de fleste forestiller sig.
Og hvor der er mange penge at hente, gøres der også store anstrengelser for at få fat i dem. Og dette gøres af både (potentielle) lejere og ejere.
Lejekontrol:  Lejekontrollen - hvilke konsekvenser har den?
  1. Begrænset antal vindere: Lejekontrollen er en social foranstaltning, men den virker ikke således. Den kan ikke hjælpe alle, der mangler bolig og som ikke selv kan skaffe sig den. Den virker i retning af at favorisere de få - og i mange tilfælde 'de priviligerede'. Som derefter sørger for at beholde denne gevinst.
  2. Gevinst til nogle: Lejerne tager en stor bid af ejerens 'ejendom' ved ikke at betale den leje, som markedet betinger.
  3. Mindre udbud: Det er ikke økonomisk forsvarligt at bygge nye lejeboliger. (se på regeringens mange forslag på at støtte byggeri; tilskud, skattefrihed mv.)
  4. 'Spildt plads': Mange sidder i for store boliger, da det er for dyrt at skifte til en passende bolig. Har man først fået en del af denne gevinst, slipper man den ikke igen.
  5. Ny social klasse: Lejere i den gamle boligmasse bliver en privilegeret klasse sammenlignet med tilsvarende lejere i nyere byggeri, som er ukontrolleret eller kontrolleret på højere niveau. Med det lavere udbud og den spildte plads drives ukontrolleret leje op i høje priser.
  6. Ejer/lejer konflikt: Et af ejerens mål er at skifte lejere; derved kan lejen sættes op. Se overskriften. Ejeren har ikke noget motiv til at vedligeholde bygningerne eller til at servicere lejerne.
  7. Underbeskatning: Den værdi, som lejerne får (ved reel lav husleje) viser sig ikke i ejendomsværdierne. Disse ejendomme bidrager således ikke med deres reelle andel af ejendomsskatterne. Den værdi, som lejerne inddrager er skattefri. Denne priviligerede klasse får således ikke alene en kunstig lav husleje, de betaler heller ikke deres andel af samfundets udgifter. De resulterende højere skatter væltes således over på deres ikke så heldige medborgere.



Det er lettere at bekæmpe en fælles fjende end at dele et fælles overskud! sagde Confucius.
Og det viser sig også her.
Til:
  1. Oversigt Eksempler fra dagligdagen
  2. Hovedside: Grundskyld - Henry George
  3. Oversigt Henry George's værker 
Oktober 2001