Men en dag blev der valgt en ny borgmester og han overtalte bystyret til
at fjerne alle skatter på frugttræer, tage og skosåler.
I stedet for blev der lagt en afgift på den jord, hvor træerne
kunne gro, og de grunde, som husene stod på.
Da nu indbyggerne skulle betale
denne afgift uanset om de havde frugttræer eller ej, plantede de så
mange frugttræer, som de havde lyst til, og nu havde de ikke alene
penge nok til at betale afgiften, de havde også nok til sig selv. Og
da de skulle betale den samme afgift for grunden, uanset om de havde tag
på huset eller ej, byggede de alle tag på deres huse. Og fordi
der ikke længere var afgift på sko med såler, forsålede
alle deres sko.
Der blev straks stor efterspørgsel
på arbejdskraft til at dyrke frugt, bygge huse og forsåle sko.
Byen havde stor fremgang og kun de dovne levede i fattigdom.