For nogle år siden var
der i London en afgift på en bro over Themsen og alle arbejdere, som
boede syd for floden måtte dagligt betale en afgift på 1 penny
for at tage frem og tilbage på arbejde.
Synet af disse fattige mennesker, der på
denne måde blev frataget en så stor del af deres indkomst, forargede
den offentlige opinion. Propagandaen gik i gang, de kommunale myndigheder
blev vækket, og for skatteborgernes regning blev broen frigjort og afgiften
fjernet.
Alle de mennesker, der brugte broen, sparede en
sixpence om ugen, men inden længe viste det sig, at huslejerne syd for
floden var steget 6 pence om ugen, eller det samme beløb som den broafgift,
der blev afskaffet!
Ekstra 'indtægt':
En af mine venner fortalte mig forleden, at der af en af kirkerne
i kvarteret Southwark blev givet ca. 350£ om året til brød
som velgørenhed.
Som en følge af denne velgørenhed
blev efterspørgslen på små huse og et-værelses lejligheder
så stor, at lejen steg betydeligt i kvarteret!
"Alt vender tilbage til jorden",
og jordejeren er i stand til at tage en del af næsten alle fremskridt,
uanset hvor store eller små disse fremskridt er.