Hvorfor denne side om Henry George

Grundskyld - hvorfor
Personlige betragtninger
Hvorfor denne side Lidt om, hvorfor jeg har lavet denne hjemmeside.
Hvem er jeg? Egentlig uinteressant - men her findes lidt om mig.
Den hundrede abe Et forskningsresultat.
Hvordan?
Hvad kan ét menneske gøre?

Tilbage til Hovedside: Grundskyld - Henry George

Til oversigt over sider på engelsk: Land value taxation

Det er ikke en skam at være fattig;
Det er en skam ikke at vide,
hvorfor man er fattig.


Hvorfor denne hjemmeside

Mit håb er, at jeg ad denne vej kan udbrede kendskabet til og forståelsen for, at alle mennesker har en medfødt ret til deres andel af denne jord, som de skal leve på og af. 

Jeg håber at vinde forståelse for, at den private jordejendomsret er årsag til fattigdom og sult, til arbejdsløshed, til social udstødelse og til marginalisering af store grupper i samfundet. 
 

Et citat fra slutningen af Fremskridt og Fattigdom:

....thi hvad skæbne den (bogen) end får, den vil dog blive læst af nogle, som i deres hjertes dyb har taget korset til et nyt korstog. Vel vil denne tanke opstå hos dem også uden min hjælp, men man er sikrere på, at man virkelig ser en stjerne, når man ved, at andre også ser den. 
    Den sandhed, jeg har forsøgt at klargøre, vil ikke let vinde frem. Havde den kunnet det, var den blevet antaget for længe siden, ja, var aldrig blevet fordunklet. Men den vil finde venner, som vil arbejde for den, lide for den og, om det kræves, dø for den. Thi sådan er sandhedens magt.
 

Hvis tilstrækkelig mange slutter op om tanken følger resten med - momentant! 
Tænk blot på hvor hurtigt 'muren' faldt. 
Eller læs om 'den hundrede abe' nedenfor. 

Henry Georges skrifter kan læses på denne side.
Henry George skrev for over 100 år siden, men med mindre korrektioner er det stadig relevant.
*
Men Henry George var ikke den første, som 'opdagede' jordproblemet. 
Mange andre havde skrevet om det længe før. Læs fx. Thomas Paine.
Jeg vil samle tekster af så mange som muligt af disse på denne side.
*
Vores danske Severin Christensen kom til de samme resultater ad en lidt anden vej. Og han gik videre end George - måske til skade for udbredelsen af tankerne i Danmark.
Jeg tror, at han kan have skræmt mange væk; dem, som nok gik ind for fælles eje af jordværdierne, men som var bange for SC's afvisning af velfærdsstaten.
Alle SC's skrifter findes på denne side. Læs og døm selv.
*

Til top af side


Kort om mig selv:

Jeg har været medlem af Den Danske Henry George Forening siden 1973 og jeg var medlem af bestyrelsen fra 1988 til 1995.  
I dag, den 6. december 2006, har jeg meldt mig ud af foreningen
.

Jeg er medlem af repræsentantskabet i Henry George Biblioteket (Fond) og jeg var medlem af bestyrelsen fra 1992 til 1994. Medlem af bestyrelsen igen fra 2002.

Fondens formål er at drive et bibliotek (Lyngbyvej 56A) og yde støtte til fremme af Henry Georges tanker. 

Jeg var aktiv i Henry George Forlaget fra 1992 til 1995. 

Jeg var "Vice President" i International Union for Land Value Taxation and Free Trade fra 1989 til 2007. 

Jeg er født i 1940; jeg er gift, har 2 børn og bor i eget hus i Allerød. 
Uddannelse: Jeg sejlede (til søs, som man siger) i 6 år (matros), fra jeg var 16 år gammel. Efter aftjening af værnepligt læste jeg til civilingeniør. 

Jeg arrangerede den 21. verdenskonference for Jordværdibeskatning og Frihandel, som vi holdt på Scandic Hotel i Roskilde i sommeren 1995 (med ca 80 deltagere fra 16 lande) og jeg har deltaget i internationale konferencer for jordværdibeskatning og frihandel i Philadelphia 1989, London 1991, Melbourne 1993, Moskva/St Petersborg 1994, Brighton 1997, Madrid 2004 og London 2006.
Konferencen, i 1999, skulle have været holdt i Washington DC sammen med Council of Georgist Organizations. Denne konference blev dog holdt af CGO alene, og jeg deltog ikke.
I 2001 blev konferencen holdt i Edinburgh. Jeg deltog ikke.
I 2006 deltog jeg i konferencen, som blev holdt i London.
I 2010 deltog jeg i konferencen, som blev holdt i London.
Konferencen 2012 blev holdt i Buenos Aires - og jeg deltog ikke.
(hør evt. Fred Harrisons indlæg her:
Optimal Policies for Avoiding World War III

Konferencen i 2013 blev holdt i London. Jeg deltog.
Alle mennesker er georgister - siger man - de ved det bare ikke. 

Jeg blev klar over, at jeg var det en dag i 1973. 

Jeg håber, at også du vil finde ud af det. 
Du behøver ikke at læse mere i denne hjemmeside. Se dig omkring. 

Per Møller Andersen

Til top af side

Send mail til:
pma @ grundskyld.dk
fjern mellemrum i adressen
                             DEN HUNDREDE ABE 
En lille historie fra det virkelige liv:

Den japanske abeart Macaca fuscata er i over tredive år 
blevet studeret af forskere. 
I 1952 startede man et forsøg på øen Koshima. 
Kartofler blev regelmæssigt lagt ud på stranden, således at aberne 
kunne finde dem. Aberne kunne godt lide de rå kartofler, 
men de var åbenlyst irriterede over snavset og sandet, som 
fulgte med. 

En hunabe på atten måneder, som forskerne kaldte Imo, fandt 
løsningen på problemet. Hun skyllede kartoflerne i en bæk. 

Senere lærte hun sin mor at gøre det samme. Hendes 
legekammerater lærte det også - og de lærte så deres mødre det. 

Forskerne kunne iagttage, at flere og flere aber 
efterhånden tilegnede sig denne nye adfærd. 
Fra 1952 til 1958 lærte alle de unge aber sig at skylle 
kartoflerne, før de spiste dem. 

Men blandt de voksne aber var det kun dem, der lærte det af 
deres egne børn, som gjorde dette sociale fremskridt. De 
andre voksne aber fortsatte med at spise kartoflerne med 
jord og sand på. 

Så skete der noget forbløffende. 
I efteråret 1958 skyllede et vist antal aber deres 
kartofler - det nøjagtige antal kendes ikke. 

Lad os antage, at der en morgen var nioghalvfems aber, som 
havde lært sig at skylle deres kartofler. Den morgen lærte 
den hundrede abe sig at skylle kartoflerne. 

OG SÅ SKETE DET: 

Da det blev aften var næsten alle aberne i flokken begyndt 
at skylle kartoflerne, før de spiste dem. 

Den hundrede abe havde på en eller anden måde skabt et 
ideologisk gennembrud! 

Men forskerne iagttog et endnu mere forbløffende fænomen, 
nemlig at vanen med at skylle kartoflerne syntes at brede 
sig spontant over havet til abeflokke på andre øer og på 
fastlandet.* 

*Forsøget er omtalt i Lyall Watsons bog Livstidevandet, s 173 -175. Borgen 1979.
Den britiske biolog Rupert Sheldrake udvikler i sin bog "Mot en ny livsvetenskap" (svensk udg. Akademilitteratur) sin teori om "Adfærdsdannelsesfeltet", som historien om den hundrede abe er et eksempel på.
Det lader altså til at være sådan, at når et vist antal 
individer opnår indsigt i noget, så kan denne indsigt 
overføres intuitivt til hele gruppen. 

Hvis blot nogle få individer har en ny viden, vil den nye 
viden måske forblive inden for denne lille kreds. 

Men det ser ud til at være således, at når de, som har 
opnået en vis indsigt, bliver tilstrækkelig mange, da vil 
den fælles viden udbredes og nå ud til næsten alle. 

Det ser ud til at være sådan, at der findes et 
brydningspunkt, hvor der bare skal ét individ mere til, for 
at denne spredningseffekt opstår. 

Forsøg foretaget af dr. JB. Rhine ved Duke University har 
gentagne gange vist, at individer kan overføre viden til 
andre, selv når de befinder sig forskellige steder. 

Det viser sig, at virkningen af denne "trådløse" 
kommunikation bliver betydeligt forstærket når 
tilstrækkelig mange er optaget af samme tanke, når altså 
"den hundrede abe" kommer til. 

Fra: Ken Keyes: Den hundrede abe.
Du kan være med til at 
afskaffe fattigdommen!


Til top af side

Billede af Per

Per


Oprettet januar 1997.
Opdateret januar 2013.