Henry George Forlaget
BØGER FOR FREMTIDEN

Denne bog indeholder taler og artikler af Henry George fra årene 1877 til 1894.
Er det en forbrydelse at være fattig? Hvad er fuld grundskyld? Hvem skal betale den?
Hvad er årsagen til de stadig tilbagevendende kriser? Hvorfor er der gode tider og dårlige tider? Læs om den store lovgiver - Moses. og meget mere.

Disse taler og artikler kan alle findes andetsteds på siden:

Taler og artikler af  Henry George

Bogens sidste afsnit: Hyldest til friheden har Henry George senere indarbejdet i Fremskridt og fattigdom.

I dette værk påtager George sig at finde den lov, som forbinder fattigdommen med fremskridtet og øger nøden alt som rigdommen vokser.

Hvorfor er det, at der, på trods af de stadige fremskridt, på trods af den voksende velstand, stadig findes fattigdom? Og hvorfor findes denne fattigdom mest udtalt i de såkaldte rige samfund?

I denne bog illustrerer George ved eksempler det fattigdommens problem, han har behandlet udførligt i Fremskridt og fattigdom. Hans syn på samfundet træder tydeligt frem i denne levende bog, og på tilsvarende måde ser man tydeligt hvordan hans forslag vil virke på samfundet.
Se oversigt over indhold, en kort beskrivelse samt hele teksten på: 
Samfundsspørgsmål

Er det naturens orden at arbejderne har fattigmands kår, som paven hævder? Er det ikke arbejdet, som er al rigdoms frembringer?

Arbejdets kår

 

RERUM NOVARUM

I 1891 udsendte Pave Leo XIII sit hyrdebrev Rerum Novarum om arbejderspørgsmålet.
     For første gang tager paven til orde i verdslige spørgsmål, og hans bidrag til løsning af fattigdomsspørgsmålet blev imødeset med forventning.
     Det faldt dog ikke i pavens lod at komme med en egentlig løsning: Han giver de rige jorden og pålægger dem at være gavmilde mod de fattige. Han glemmer dog ikke at minde de fattige om, at de skal være taknemmelige, og at de skal acceptere den bestående samfundsorden. Hvis de sparer op, kan de jo anskaffe sig jord, som kan gå i arv til deres børn!
     Paven nævner privatejendom og ikke specifikt jord, men det fremgår af teksten, at det er jordejendom, han tænker på.

Dette er også tydeliggjort i Centesimus Annus, som pave Johannes II udsender 100 år senere.

     Om Leo Tolstojs ideer om såvel staten som om økonomien og de sociale reformer - med træk af Ruslands historie og Tolstojs levnedsløb. 'Fordi Tolstoj anså menneskehedens moralske perfektion for at være baseret på en fri bondestands arbejde, interesserede han sig for, hvordan deres arbejde med jorden kunne gøres produktivt, og hvordan det bedst kunne tjene såvel den enkelte arbejder som samfundet. Af den årsag rettede han sin opmærksomhed mod Henry George's forslag om enkeltbeskatning af jordværdien (fra forord af Anatolij Gorelov).
     Det centrale tema i David Redfearns bog er Leo Tolstojs forhold til Henry Georges ideer. I bogen fortælles om Tolstojs opfattelse af social uretfærdighed og hans søgen efter et bedre samfund grundlagt på fundamentale moralske principper. I 1902 anmodede han således den sidste Zar om at indføre de jord- og skattereformer, som han betragtede som de uafvendelige midler for at afværge den tiltagende uro (dette brev er optrykt i bogens appendiks). Fremstillingen berører også eftertidens syn på Toistojs samfundsopfattelse.

Uddrag af indhold: Den visionære fritænker. Den doktrinære diskussion. Det kritiske sammenstød. Statens fødsel i vold. Statens voldelige liv. Tolstoj om staten: den kritiske vurdering. Grundskyld som eneste skat. Tolstoj om Henry George. Var de socialister? Kritikere af Tolstojs georgisme. Jordværdibeskatning i praksis. Krig: de ubrugelige midler. Tolstoj og perestrojka. Bibliografi.

"Arbejdsløsheden, dens afskaffelse eller formindskelse" bygger på de økonomiske teorier, som den amerikanske filosof Henry George (1839-1897) fremkom med. Den vil vise, at netop i dag hvor socialistiske teorier synes at have lidt nederlag, og hvor de "normal-liberalistiske" tanker synes lige så hårde og ubarmhjertige som for 100 år siden, fortjener disse teorier at vinde gehør; ikke mindst blandt mennesker, der har et socialt engagement, og som derfor er blevet hjemløse ved de socialistiske teoriers fallit.
     Det hævdes at arbejdsløsheden er konjunkturbestemt, og at en drivende kraft i konjunkturbevægelseme er forventningspriseme på jord. Konjunkturbevægelseme vil derfor ophøre eller indskrænkes, hvis man pålægger al jord en løbende afgift.
      Disse teorier kontrasteres med artikler hentet fra det engelske tidsskrift "The Economist", så forskellen mellem de to former for liberalisme påvises. 

Nærværende besvarelse af SID's prisopgave blev ikke præmieret.
Det overlades hermed til læseren at vurdere om de tanker om arbejdsløshedens årsager og om forslaget til dens afskaffelse eller formindskelse, som er fonnuleret i denne besvarelse af prisopgaven, skal fremmes i den offentlige debat.
Valget er dit.

Der ønskes en vurdering af politiske, sociale og økonomiske barrierer for opnåelse af fuld beskæftigelse med forslag til hvorledes disse barrierer kan overvindes.
Besvarelserne kan centrere sig om såvel traditionelle indgange til vurdering og løsning af ledighedsproblemet, for eksempel strukturproblemer i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet, og samspillet mellem den offentlige og den private sektor som mere utraditionelle analyser og forslag.

Der vil ved bedømmelsen blive lagt vægt på:

• en bred helhedsopfattelse af ledighedsproblemet
• analyser og forslag, der relaterer løsning af ledighedsproblemet til andre af 90'ernes samfundsmæssige udfordringer, herunder den fortsatte økonomiske integration i Europa, behovet for en generel forbedring af arbejdsmiljøet og den stigende erkendelse af behovet for en bæredygtig udvikling.
• en øget respekt for det enkelte menneskes individualitet og medansvar for sin egen situation
  originalitet og realistisk helhedsvurdering af de fremlagte løsningsmodellers fordele og ulemper.

En redegørelse for hvordan der kan lægges en afgift på værdien af jorden i Danmark til gradvis nedsættelse, og eventuelt fuld afskaffelse, af indkomstskatten.
     I bogen vises, at samfundet kan fungere uden denne form for skat, og det forklares hvordan. Desuden peges på, at allemandsret til de fællesskabte værdier kan give alle i samfundet den økonomiske baggrund, der behøves til selvstændig udvikling af evner, trivsel og livsstil.
     Hensigten har været at skrive et forslag der er til at forstå for almindelige mennesker. ... Og jeg har, hvor det har været muligt, lavet eksempler på, hvad forslagene betyder for folk (fra Forord).
UDDRAG AF INDHOLD: Grundlaget for opkrævning af skat i Danmark. Omlægningsforslaget trin for trin med bemærkninger. Flere bemærkninger til skatteomlægningen. Alle danskeres ligeret til værdien af al Danmarks jord. Flere bemærkninger til ligeretten til jordværdierne. Skitse til lov. Stikordsregister.

En kort introduktion til Severin Christensens moralfilosofi eller samlivets moral - som SC senere kaldte Retsmoral.
Se også:
Severin Christensen

Knud Tholstrup skrev i forordet til denne bog:
Formålet med min tidligere politiske og nu skribentmæssige virksomhed har altid været at opnå en bedre forståelse af de økonomiske sammenhænge, og derefter pege på bedre løsninger end den kapitalistiske, indeholdende særrettigheder, eller den centralistisk-socialistiske, indeholdende formynderskab. Det gør jeg ved at pege på den ægte liberalismes vej uden særrettigheder til den ene side eller knægtelse af den personlige frihed til den anden side, ved at fremhæve fordelene ved det private initiativ, et frit erhvervsliv og et frit arbejdsmarked, hvor der skabes balance mellem indsats og udbytte i form af fortjeneste og løn.
     Det bygger på den private ejendomsret til de arbejdsskabte værdier, der som forudsætning respekterer samfundets ejendomsret til de natur- og samfundsskabte værdier.
Vi skal væk fra forestillingen om, at der er et skel mellem arbejdskøberes og arbejdssælgeres interesser.
     Tværtimod har de absolutte fællesinteresser i et harmonisk samarbejde, hvor begge parter tjener deres brød, og som heldigvis er almindeligt i de fleste virksomheder.
Skellet ligger mellem dem, der vil leve af frugterne af egen indsats og dem, der ved hjælp af monopoler og aftaler opnår fortjeneste på andres bekostning.
     Kort sagt at sigte på en fremtid, hvor vi med rette kan sige: Hvad der er til fordel for samfundet er til fordel for dig, og hvad der er til fordel for dig er til fordel for samfundet.
(Knud Tholstrup)

Udviklingen i samfundet skaber en samfundsskabt jordrente. Det gør den i alle samfund, også i et samfund uden monopoler.
     Hvis produktionsgrundlaget - jorden - imidlertid samtidigt er på få hænder, bliver der ikke blot tale om en samfundsskabt jordrente, men en mulighed for at de få kan udbytte de mange. Det viser Leon MacLaren i sin bog, der derfor nærmest bliver en georgistisk pendent - eller modpol - til Karl Marx. Således kan jordmonopolet presse reallønnen ned på eksistensminimum og på den måde udbytte "arbejderklassen".
     Hvor Marx'es teorier aldrig har været dokumenteret af virkeligheden, har MacLarens teorier, der blot er en særlig udgave af Henry Georges, netop været det. Feudalsamfundet i Rusland og Kina var ikke et kapitalistisk udbyttesamfund, men et jordmonopolsamfund - og derfor kom revolutionen - og da dens teoretisk-politiske grundlag var forkert, fejlede den desværre.
     Hvorvidt MacLarens teorier så holder i industrisamfundet kan diskuteres. Det afhænger i virkeligheden af, hvor koncentreret jordejendomsretten er - men hvis de få får monopol over jorden i byernes udviklingsområder, vil teorien også kunne anvendes på de moderne industrisamfund.
     Én ting ved bogen får mig til at trække på smilebåndet. Det er omtalen af økonomerne, hvor MacLaren, der skrev sin bog i slutningen af trediverne, synes at mene, at de mest moderne økonomer er gamle Marshall og fæller, medens Piqou, Keynes m.fl. synes ham ukendte. Han læste ikke sin samtids økonomer, måske fordi han - som så mange - havde et ambivalent forhold til disse.
     Bogen er tankevækkende, pædagogisk og engageret. Den er et filosofisk-politisk værk - ikke en videnskabelig afhandling. Læs den - bliv provokeret - men også klogere.

Gunnar Thorlund Jepsen
Professor i Nationaløkonomi
Aarhus Universitet

Vore forbrugsmuligheder bliver stadigt flere og stadigt mere forfinede, takket være de tekniske fremskridt. Men et bedre samfund får vi ikke før vore holdninger til andre mennesker ændres.
     Indtil i dag har alt for mange ønsket at stå sig godt med deres nådigherre, og samtidig hadet ham af hjertet. Friheden, de har ønsket sig, har været frihed til at vælge den nådigherre, der skal bestemme deres gøren og laden, glæder og sorger. Fuldt ansvar for egne handlinger står endnu i dag ikke på ret mange menneskers ønskeseddel.
     Nådigherresyndromet præger en stor del af folks holdninger. Det spærrer for samfundets videre udvikling. Og udvikling skal der til. En varig tilstand er kun for dem, der ikke er mere.
     Peter Ussing Olsen viser os, hvad han ser af tegn på, at vor tid vil udvikle "Et nyt menneske". Et menneske, der higer efter størst mulig frihed til at handle, samtidig med at det respekterer alle andre menneskers samme ret til frihed. Det påtager sig ansvaret for egne handlinger og medansvar for fællesskabet.
     Ved denne lighed i frihed og ansvar styrkes samhørigheden i samfundet, og folket genvinder den folkelighed, som i vor tid er ved at forsvinde for os, men uden hvilken et folk ikke kan bestå.
     Peter Ussing Olsen beskriver foruden nådigherresyndromet og folkeligheden også andre betydningsfulde spørgsmål som ejendomsret, velfærdsstat, samfundseje, decentralisering, selvforvaltning, samstyre og folkestyrets vilkår i "koncernernes Europa".
     Hans synspunkter er vigtige at kende for den, der vil forstå tiden, vi lever i, og den tid, vi er på vej ind i.

(Ole Lefmann)

INDLEDNING (Fra pjecen)

Dialog mellem Karl Marx og Henry George.

Fra Pjecens bagside. 

I dette lille skrift foreslår Paine dannelsen af en fond, som skal sikre en livsvarig pension til alle over 60 år og til alle, som på grund af sygdom ikke er i stand til at klare sig selv. Desuden skal alle, som når en alder af 21 år, have en sum som startkapital.
     Midlerne til denne fond foreslår Paine skaffet ved at inddrage jordværdierne. I den oprindelige, uciviliserede tilstand var 'jorden' fælles ejendom. Enhver var, under disse forhold, livsvarig jordejer og medejer af jordens naturlige frembringelser.
     Efterhånden som jorden med agerbruget blev forbedret, opstod begrebet 'jordejendom'. Men det er kun forbedringerne, som kan gøres til privat ejendom, hævder Paine, jorden i dens oprindelige tilstand er fortsat fælles ejendom.
     Paines forslag går ud på at bevare de fordele, som samfundet har opnået som følge af skiftet fra et natursamfund til et civiliseret samfund, samtidig med at ulemperne herved afhjælpes.
Dette kunne være blevet til verdens første og mest vidtrækkende sociallovgivning.

Thomas Paine (1737 -1809).
Engelsk-amerikansk filosof og skribent.

Thomas Paine udvandrede til Nord-Amerika i 1774. I 1776 udgav han Common Sense. Med denne pjece overbeviste han amerikanerne - dvs de 13 kolonier - om, at forsoning med englænderne var en uholdbar løsning, og han opfordrede til løsrivelse fra England og til dannelse af en republik.
Da hans ven, Edmund Burke, i 1790 udgav Reflections on the French Revolution (Tanker om den franske revolution, Tidehvervs Forlag) svarede Thomas Paine med Rights of Man. (1791) Han fremstod her som den fremmeste revolutionære propagandist på engelsk, og han håbede at dette skrift ville gøre for England hvad Common Sense havde gjort for Amerika. Men Paine måtte flygte til Frankrig, hvor han var blevet valgt til Nationalforsamlingen.
I sit hjemland, England, blev han dømt fredløs 'in absentia' og hans værker forbudt.

Agrarian Justice blev skrevet i 1795-96, og udgivet i 1797.

Sund fornuft (Common Sense) er blevet kaldt det mest indflydelsesrige politiske skrift, som nogensinde er udgivet i Amerika. Det udkom i januar 1776, og blev i løbet af tre måneder udgivet i 120.000 eksemplarer. Ifølge Thomas Paine selv 'fremkaldte det uafhængighedserklæringen den 4. juli samme år, hvilket var så hurtigt, det kunne gøres i dette udstrakte land'.
     Der findes ikke mange tekster, om hvilke det kan siges, at de har påvirket historien. Dette skrift fik 13 kolonier, så forskellige de var, til samlet at gøre oprør mod det engelske herredømme og inspirerede til udfærdigelsen af Uafhængighedserklæringen.
Desuden kan dette skrift læses som et indlæg i demokratiets historie med slagkraftige argumenter i Paines altid levende og medrivende stil. Det vil måske kunne stimulere interessen for nogle af årtusindets klassikere og føre til, at mange flere af disse bliver oversat til dansk.