|
Da vi 2. marts
1902 stiftede denne forening, vaklede vi noget ved fastsættelse af
dens titel. Vel ønskede vi gerne at vedkende os den ubetingede tilslutning
til vor store mesters navn. Men vi vidste på forhånd at en
»Henry George-forening« og »-bevægelse« let
af offentligheden ville blive opfattet som en speciel tilknytning til en
enkelt persons særlige lære, og derfor som en »sekterisk«
bevægelse - hvad der kunne blive en hindring. Heller ikke ønskede
vi, som vore engelsk-talende meningsfrænder, single taxer'ne, at blive
stående ved navnet »enkeltskats-mænd« (eller »enesteskatsmænd«),
eftersom vi i vor store reformtanke måtte se meget mere end en »skattereform«
i dette ords almindelige betydning, men tværtimod en vidtrækkende
»social-reform« - en lønreform og en jordreform. Dog,
som vore nærmeste tyske meningsfæller, alene at benævne
vor bevægelse som en »jordreform« (»bodenreform«)
gik ejheller an, så meget mere, som denne tyske bevægelse
mere og mere gled bort fra Henry Georges reformtanker, og over til den
derfra meget forskellige »land-nationalisaton«-bevægelse,
som nogle engelske reformvenner i sin tid havde startet. - Og det nye ord
»grundskyld«, som netop peger på det centrale i Henry
Georges reform (det fremkom første gang i en artikel i »østsjæll.
Folkeblad i januar 1902) var endnu ikke i marts 1902 så kendt og
anerkendt, at den nye bevægelse turde knytte sit navn dertil.
I mangel af bedre, og i betragtning af, at
det dog var Henry Georges lysende tanker og tale, som havde præget
os og ført os sammen til fælles virke om den store opgave,
vedtog stifterne da et navn, som foreningen siden har båret, idet
vi overlod til fremtiden, når sagen havde vundet fuldere forståelse
i folkets brede lag, at finde en mere rammende og fyldigere betegnelse af
bevægelsen for folkets ret til den samfundsskabte jordværdi.
Meget taler for, at dette tidspunkt nu må
være nær. Erfaringen i de forløbne 18 år har noksom
bekræftet betænkelighederne ved alene at bruge Henry Georges
navn som bannermærke for vor forening og bevægelse. Ikke blot
er »sekt«-misforståelsen vedblevet i mange kredse. Men
misforståelsen af, hvad Henry George egentlig ville, er desværre
endnu meget udbredt - idet han (og dermed altså vor bevægelse)
fejlagtig menes at ville omdele selve jorden, eller endog at ville »tage
jorden fra bønderne«, hvad der har svækket vor reformsags
fremgang særlig i den så indflydelsesrige bondestand. Til denne
misforståelse har unægtelig også bidraget den kedelige
oversættelsesfejl, som brave velmenende danske og norske Henry George-venner
har gjort sig skyldig i, når de har gengivet mesterens tanker således,
at han ønskede at omstyrte det, der på dansk forstås ved
»privat ejendomsret til jord«; thi denne ret består jo
(efter dansk juridisk sprogbrug og alle retskyndiges mening) kun med fuld
respekt af det offentliges førsteret til grundrenten, altså
netop som Henry George ønsker forholdet ordnet.
Også denne højst kedelige misforståelse
ville man få på afstand ved nu at søge det personlige
»Henry George« navn ombyttet med et ord, som nærmere og
sagligt gengav den store rets-ide, som han levede, virkede og døde
for.
Dette ville tillige være i bedste overensstemmelse
med såvel foreningens som den hele bevægelses senere holdning.
Selv om vi nemlig ikke på noget punkt har forladt eller ønsker
at forlade Henry Georges retlinede tankegang, har dog indflydelsesrige
og ledende Henry George-venner ved Odense-manifestet af 27. april 1919 vedkendt
sig kravet om ikke blot en grundskyld af en størrelse, der kunne
dække de bestående skatter (singletax-limited), hvad H.G.-foreningens
program af 1902 egentlig er begrænset til, men tillige kravet om inddragelsen
af den hele jordværdi (single-tax-unlilimited). Og yderligere rejste
man samtidig kravet om »udskrivningen af en formueskyld til stat
og kommune en gang for alle«, hvad der går ud over Henry Georges
egentlige program, selv om det kan anses liggende inden for hans reformtanker
under ganske særlige forhold, specielt i krigstider.
Og disse nye reformkrav blev ved Henry George-foreningens
årsmøde i Kalundborg den 28. september 1919 officielt tiltrådt,
idet mødet enstemmig vedkendte sig Odense-manifestet af april 1919
og dermed forsåvidt udvidede sit program.
Endelig har foreningen ved i sin tid, tidligere
end nogen anden, at optage Johan Pedersens »fri valgret« i
sine vedtægter, vedkendt sig, at den tillige på dette vigtige
valgområde vil godkende folkets retskrav. Også dette er forøvrigt
i nøje overensstemmelse med Henry Georges tankegang, eftersom han
i »Fremskridt og Fattigdom«s sidste kapitel erklærer:
»Ja, selv tilegnelsen af jordrenten til offentlig øjemed (som
er den eneste måde hvorpå under højere samfundstilstande,
folkets ret til jorden kan hævdes) bliver, når den politiske
magt falder i hænderne på en enkeltklasse, ensbetydende med jorddrotvælde
for denne herskerklasse, idet de øvrige borgere kun bliver hines jordbrugere.«
Og i »Samfundsspørgsmål«: »Meget kan også
gøres for at indskrænke partivæsenets misbrug og gøre
valget til et sandt udtryk for vælgernes vilje ved at forenkle vore
valgmåder.«
Det vil af alle disse hensyn og også
overfor omverdenen være rettest og redeligst, at vor bevægelse
fastslår den fornyelse af dens mål og midler, som i tidens
løb har fundet sted ved nu at give foreningen og dermed vor bevægelse
et nyt og mere rammende navn.
Jeg tillader mig derfor at opfordre alle
deltagerne i foreningens kommende årsmøde i Århus (den
2. september) til at være med til en loyal drøftelse af dette
ikke uvigtige spørgsmål, som der sikkert vil komme frem;
og de medlemmer, som ikke selv kan møde, anmoder jeg ligeledes om
at afgive deres stemmer til sådanne repræsentanter, som kan
antages at være i overensstemmelse med de her fremsatte tanker.
Skal vor bevægelse ikke helt sygne
hen under de nuværende og kommende vanskelige forhold, er det på
tide, at vi samler al vor kraft til et nyt, målbevidst fremstød;
og hertil er det ikke uvæsentligt, at vor bevægelse vælger
sig det rette, rammende og samlende navn, som klart kan forkynde dets store
ledende idé for alt folket.
Den 15. Aug. 1920
S. Berthelsen.
|